GALLERI EVELYN-ART
Billedekunstner Birgitte Evelyn er fascineret og inspireret af kvindekroppen og maler sensuelle og erotiske scener og kvindemotiver.
De færdige værker er ofte et uddrag, et fragment og en kunstnerisk bearbejdning og fortolkning af egne modeloptagelser og skitser, som i deres udtryk indeholder sensualitet, intimitet og ikke mindst en ægthed, der pirrer sanserne.
Evelyn har været repræsenteret i flere danske gallerier, men besluttede sig for i december 2014, at trække sig og alene selv stå for salg og markedsføring i Danmark. Internationalt samarbejdes der med forskellige gallerier og arrangører, samt et online salg af værker via Saatchi (England) til hele verden.
Der holdes årligt ca- 2-3 arrangementer i eget atelier, hvor værkerne kan ses i private omgivelser. Åbent atelier er også en kær anledning til at møde faste kunder og kommende kunder. Der er altid lagt om til nogle festlige timer. Tilmeld dig nyhedsbrevet og du får besked om kommende udstillinger og ferniseringer.
Ønsker du at se mere til mit arbejde, så opdaterer jeg regelmæssigt på min Facebook side, som du kan tilgå direkte fra min hjemmeside (fane i højre side).
Du er altid velkommen til at komme i mit atelier og se de værker du er interesseret i. Du skal blot sende mig en mail, og vi aftaler en dag der passer.