Søg

INTERVIEW MED KUNSTNEREN

Om Evelyn

Her kan du læse lidt om Birgitte Evelyns idéer, tanker og inspirationskilder til den kunst, som hun udfører. Kunstinterviewet er foretaget af journalist Susanne Ove, i forbindelse med lanceringen af den seneste kunstbog “Erotic Paintings” (den røde)

Hvordan kom du i gang med at male?

Jeg har altid tegnet, og siden min tidlige ungdom også erotiske tegninger, men jeg kom først for alvor i gang med at male i 2000, da min kæreste en dag stillede et staffeli op i vores hestestald. Og så var jeg solgt. I dag maler jeg, fordi jeg ikke kan lade være.

Kommer inspirationen indefra eller udefra?

Jeg behøver ikke det store udstyrsstykke for at blive inspireret. Hverdagen er fantastisk. Glæden i hverdagen er dyrebar, og det er den, der er mit brændstof. Jeg bliver inspireret af, hvad der sker omkring mig. En stemning, samtaler med venner, en tur på strøget eller en tur på natklub, hvor jeg opsuger musik, synsindtryk – ja, jeg inspireres af stemninger, som pludselig påvirker mig.

Får du det bedre af at male?

Det gør jeg afgjort! Og jeg mener, det er en fordom, at man kan male sig ud af en krise. Jeg maler ikke på desperation eller vrede, tværtimod. Det er vigtigt for mig, at jeg både mentalt og fysisk er i balance.

Så erotisk kunst kræver forspil?

Alt, hvad der er godt, kræver forspil. Det kræver også udholdenhed at male, og jeg er temmelig udholdende, insisterende og vedholdende, når jeg har sat mig et mål.

Bliver du mødt med fordomme?

Jeg får somme tider at vide, at min kunst er ”lige på kanten”, men hvis man kan få øje på noget pornografisk i mine billeder, er det noget, som beskueren selv afkoder. Jeg har det superfint med at prikke til folk, og at mine billeder berører beskueren, hvad enten det er i positiv eller negativ retning. Jeg har det bedst, når mine værker købes, fordi de vækker en følelse og ikke blot skal passe til sofaen.

For mig er der en tydelig skillelinje mellem erotisk kunst og pornografi. Erotik er pirrende, og meget livsbekræftende mentalt. Pornografi virker oftest konstrueret og uden indlevelse, og hvis det i det hele taget påvirker en, så er det hurtigt glemt igen. Hvorimod den erotiske kunst, hvad enten det er fotokunst eller et maleri, kan efterlade beskueren med en vis eftertænksomhed.

Jeg oplever da heldigvis, at mange af mine billeder hænger i stuen, og der hvor man opholder sig. Det glæder mig også, når nogle af mine kunder faktisk hænger deres værker i deres virksomhed. Når mit sommeratelier bliver for koldt, maler jeg i min egen spisestue, og det sker kun yderst sjældent, at gæster beder mig om at vende bagsiden frem under middagen ?.

Er du blufærdig?

Overhovedet ikke! Og alligevel. Det er vigtigt for mig, at folk, der inviteres til mine ferniseringer, ved, hvad de kommer for at se. På den måde har de selv sagt ja til at træde ind i mit univers og opleve mine biller, på netop den måde, som jeg udtrykker mig. Så på den måde er min blufærdighed tilstede, når beskueren og jeg overraskes samtidig. For eksempel er jeg blufærdig, når min havemand kommer ind til en kop kaffe, mens jeg er lige ved at male et af mine mere grænsesøgende malerier… ja, nu trækker jeg på smilebåndet, og det gør han garanteret også.

Har du et forbillede?

Jeg er helt min egen, men hvis jeg skulle nævne en kunstner, som jeg beundrer for at have det nødvendige mod, så er det Gerda Wegener, der levede fra 1885 til 1940. Hendes sensuelle og frimodige kvindeportrætter forargede herhjemme, og hun bosatte sig derfor i Paris, hvor der var højere til loftet.

Føler du dig beslægtet med hende?

Ja, men ikke på det kunstneriske plan – alene af den grund, at hun primært arbejdede med vandfarve eller rødkridt, mens jeg hovedsagligt maler oliemalerier. Men på det menneskelige plan var hun en modig kvinde, både i sit privatliv og arbejdsliv.

Jeg er meget ydmyg overfor og fascineret af kunstnere som Francis Bacon, Gustav Klimt, Lucian Freud, og på den danske scene Kurt Trampedach og Michael Kvium. Kunstnere som kan male skikkelser, kroppe og hud, så det giver mig kuldegysninger.

Kræver det stadig mod at male erotisk kunst?

Ja da! Teoretisk set står det enhver frit for at afbillede hvad som helst, men det er tankevækkende, at det i visse kredse i dag stadig bliver betragtet som lettere dekadent at beskæftige sig med erotisk kunst. Trods vores højt besungne ytringsfrihed er der stadig et arbejde at gøre på den front.

Hvilken respons får du på dine billeder?

Mine billeder levner plads til fortolkning. Det er vidt forskelligt, hvad beskueren læser ind i mine billeder. Hovedparten af fortolkningerne når selvfølgelig aldrig frem til mig, men jeg synes, det er vildt interessant, hvad andre får ud af at se på mine lærreder. Somme tider kommer det bag på mig. En kvinde så for eksempel fallossymboler, som jeg ikke har ”gemt”… ikke bevidst, i hvert fald.

Jeg oplever meget, at særligt kvinder bearbejder mine billeder på en eftertænksom måde. Jeg oplever det lidt som om, at udtryksformen – eller man kan sige billedkommunikationen – berører på en ny måde, som man måske ikke havde forestillet sig et erotisk udtryk kunne gøre. Mænd har ofte en lidt mere direkte tilgang til mine billeder.

Har din kunst ændret sig, siden du startede?

Jeg er blevet mere fri – mere dristig – og er ikke længere så fastlåst. Men motiverne er stadig det kvindelige univers og sensualiteten.

Rent arbejdsmæssigt har jeg også ændret mine metoder. I begyndelsen tegnede jeg utallige skitser, inden jeg overhovedet gik i gang med selve lærredet. I dag udarbejder jeg nogle få skitser, når jeg efter lang tid har dannet det rigtige motiv på nethinden. Herefter kontakter jeg mine modeller og beder dem møde til en fotosession, hvor jeg tester alle min ideer af i forhold til komposition, lys og skygger. Når jeg har modtaget mine fotos i thumbnail (ofte flere hundrede), beslutter jeg mig for et eller måske flere motiver og skitserer herefter op på kanvasen i fri fortolkning. Til tider beder jeg modellen komme igen, når jeg er godt i gang med lærredet, da jeg kan støde på en problematik i værket, som kun modellen kan hjælpe mig videre med.

Hvor er du på vej hen?

Jeg kan se, at der i de senere billeder er kommet mere bevægelse i mine billeder. Mere storytelling. Det vil jeg helt sikkert dyrke…

Har du en mission?

Erotiske malerier er en kunstnerisk niche, som jeg gerne vil gøre mere udbredt. Jeg er blevet optaget i en international kunstnersammenslutning, som netop er inden for den erotiske kunst. Netværket er stærkt og globalt, og jeg håber, at vi ved fælles indsats og entusiasme får arrangeret nogle publikumssucceser både i Danmark, men også i udlandet… og vi er godt i gang.

Jeg kalder selv min kunst for Bedroom-Art, og jeg vil meget gerne gøre mit til, at Bedroom-Art bliver lige så udbredt som Pop-Art og Street-Art efterhånden er blevet.

Nyskabende kunst starter næsten altid som en subkultur, men hvis det er god kunst, finder den sin plads i kulturen, som det skete med Pop-Art, der opstod efter modernismen som et opgør med det elitære i kunsten.

Street-Art – graffiti – blev for få år siden betragtet som vandalisme, men er nu fuldt anerkendt, og jeg håber, Bedroom-Art opnår samme status. Jeg mærker helt klart en stigende interesse og efterspørgsel. Men med dette som så meget andet, så kræves der mod – mod til at tage skridtet fuldt ud.

Scroll to Top